Sådan fungerede bookingprocessen før
Som dyreejer plejede du at kunne booke den ønskede tjeneste på to forskellige måder:
1) Kontakt: Du kunne sende en åben anmodning, hvorefter sitteren så kunne takke ja eller nej. Hvis vedkommende takkede ja, var det herefter tid til et personligt møde. Gik dette godt, kunne du herefter gennemføre bookingen og betale online.
2) Book nu: Her bookede og betalte du for den valgte pasning med det samme. Denne løsning var tiltænkt tilbagevendende kunder, som allerede kendte den valgte sitter i forvejen. Denne funktion blev desværre ofte brugt af nye kunder, der så stort på vores anbefaling om altid at mødes personligt med sitteren først.
Sådan fungerer bookingprocessen nu
Eftersom det gamle system skabte en del forvirring blandt både sittere og dyreejere, har vi nu strømlinet processen og gjort den mere simpel.
Fra nu af finder du kun en enkelt "Kontakt"-knap på sitterens profil. Denne knap er både tiltænkt nye og tilbagevendende kunder. Når du har klikket på knappen, får du mulighed for at udfylde dine ønsker til datoer og pasningsform. Herefter vælger du dine kæledyrprofiler og skriver en besked til sitteren.
Mulighed 1: Dette er min første kontakt med sitteren ...
I så fald besvarer sitteren hurtigst muligt din besked, hvorefter I arrangerer et personligt møde. Hvis det personlige møde går godt, kan du afslutte bookingen ved at klikke på "Book nu" i samtaletråden og herefter betale online. Efter endt booking udbetaler vi beløbet til sitteren.
Mulighed 2: Jeg har booket denne sitter før ...
Hvis din valgte sitter allerede mundtligt har bekræftet sin tilgængelighed i den ønskede periode, behøver du ikke at afvente svar på din anmodning. Bare klik på "Book nu" for at betale og gennemføre bookingen. Din sitter bekræfter bookingen hurtigst muligt herefter. Denne procedure er nærmest identisk med den gamle "Book nu"-funktion på sitterens profil.
Hvis du endnu ikke kender sitterens tilgængelig på de ønskede datoer, bør du dog nok afvente vedkommende svar, inden du gennemfører betalingen.
Bonusfunktion: Book ikke-sammenhængende dage i samme booking
Hvis du ønsker at booke hundeluftning, hundebørnehave eller hjemmebesøg, kan du nu også vælge ikke-sammenhængende dage. Hvis din hund f.eks. skal luftes mandag, onsdag og fredag, ville du tidligere have været nødt til at foretage 3 forskellige bookinger. Nu kan du helt enkelt vælge de ønskede dage i kalenderen og booke dem på alle sammen på én gang. Du kan booke op til 15 dage inden for en tidsperiode på 30 dage. Sitteren modtager sin betaling efter den sidste dag i bookingen.