Vores sitterne har længe ønsket sig at kunne indstille tilgængeligheden for de enkelte serviceydelser uafhængigt af hinanden. Nu er vi endelig klar med en spritny kalender, hvor netop dette kan lade sig gøre.
Hvordan fungerer det så i praksis?
Trin 1: Dine standardindstillinger
Fastlæg hvor mange bookinger du kan acceptere om dagen. Lad os f.eks. sige, at du kan have to hunde til at overnatte om mandagen: hvis du har to bookinger for to individuelle hunde, vil du nu stå som utilgængelig for denne tjeneste. Du er jo fuldt booket.
Kun stamkunder
Ønsker du kun at arbejde for de samme kunder? Helt fint. Bare sæt kryds i "kun stamkunder". Dermed vises din profil kun for stamkunder. Denne indstilling kan du nu også vælge per serviceydelse.
Trin 2: Avancerede indstillinger - forskellige indstillinger for specifikke dage
Har du mere eller mindre tid end normalt på en bestemt dag? Intet problem. Klik på dagen i kalenderen. Nu vises et pop up-vindue, hvor du kan ændre antallet af pladser/bookinger for hver af dine udbudte serviceydelser.
Hvis du ønsker at slå en serviceydelse fra på bestemte dage, angiver du bare antal pladser eller bookinger som nul (0).
Sådan sætter du dig på utilgængelig for en enkelt eller flere dage
Hvis du ikke har mulighed for at sitte en enkelt eller flere dage, eller hvis du er fuldt booket, klikker du på den pågældende dag i kalenderen. Nu klikker du på "sæt alle serviceydelser på utilgængelig" (alle serviceydelser sættes dermed på nul), afslut med "Gem".
Sådan ændrer du tilgængeligheden for flere dage på én gang
Øverst i pop up-menuen afspejler datointervallet den første dag du klikkede på. Hvis du ønsker at ændre tilgængeligheden for flere dage på samme tid, kan du vælge et datointerval. Dine ændringer gøres dermed aktive for samtlige dage i datointervallet.
Hvor mange pladser eller bookinger kan jeg tilbyde?
Du kan kun tilbyde et vist antal pladser og bookinger. Denne begrænsning har vi indført for at sikre, at sitterne ikke påtager sig mere end de forsvarligt og sikkert kan håndtere. Pawshake teamet har fastlagt disse grænser ud fra tidligere erfaringer.
Bemærk venligst, at der er tale om en øvre grænse – det er derfor ikke nødvendigvis et mål at opnå dette antal bookinger. Tag altid hensyn til dine konkrete kapaciteter, herunder de fysiske rammer (hvis du passer hunde i dit eget hjem) og din erfaring. Sørg desuden altid for at respektere den lokale lovgivning, der kan afvige fra vores angivne grænser. Tjek hos kommunen hvis du er usikker.
Grænserne er som følger:
- Hundepension: 5 hunde
- Hundedagpleje: 5 hunde (bemærk: vi anbefaler, at du ikke tager flere end 5 hunde ad gangen for begge serviceydelser tilsammen)
- Hundeluftning: 6 hunde (bemærk venligst: vi anbefaler dig at lufte hundene enkeltvist, eller højst to hunde ad gangen - sådan bliver turen sjov og sikker for alle parter)
- Ett hjemmebesøg om dagen: 8 bookinger
- To hjemmebesøg om dagen: 4 bookinger
- Huspasning: 1 booking (eftersom denne serviceydelse omfatter overnatning, og du jo kun kan overnatte ét sted ad gangen)
Hvis du forventer flere bookinger end den tilladte grænse, men godt mener at du kan påtage dig det ekstra antal uden at gå på kompromis med kvaliteten, bedes du kontakte os. Vores kvalitets- og sikkerhedsteam har mulighed for at gøre en undtagelse i særlige tilfælde.